Du skal rime mere i det du skriver

Det er der flere der tilkendegiver

”Er det ikke svært at sidde og rime hele dagen?” For flere år siden fik jeg dette fantastiske spørgsmål efter jeg fortalte at jeg arbejder som reklametekstforfatter.

Jeg kan ærligt talt ikke huske hvad jeg svarede. Jeg sagde sikkert noget om at jeg ikke skrev alting på vers. Meget lidt faktisk. Og det er stadig sjældent jeg gør det. Men det burde jeg måske. Bare indimellem.

For rim er et stærkt virkemiddel når du vil have et budskab igennem. Jeg skal snart uddybe hvad rim kan gøre for din tekst, men lad mig først dvæle kort ved hvad rim er.

Sprogets poetiske funktion

Uden at trække dig langt ind i sprogvidenskaben vil jeg kort tage fat i Roman Jakobson. Jakobson beskrev nemlig en række funktioner som sproget kan have i større eller mindre grad. Blandt andet sprogets ”poetiske funktion”.

Sprogets poetiske funktion gør opmærksom på sproget selv. Teksten fremhæver sig selv og fortæller ikke blot om det emne den handler om, men lægger også vægt på oplevelsen af teksten. Poesi er et godt eksempel. Poesi bruger rytme, toner og rim til at give en oplevelse af sproget. Selve formuleringen og ordvalget er vigtige og skal lægges mærke til. Det er én af forskellene på at læse poetiske tekster og prosatekster.

Andre sproglige funktioner hos Jakobson er blandt andet at pege på konteksten/verden eller at fremhæve modtageren eller afsenderen. Men ved den poetiske funktion peger ordene altså på sig selv som formulering og bidrager dermed til læserens/lytterens oplevelse af teksten.

Og rim hører – som nævnt – til den poetiske funktion. Fordi ord der rimer, får dig til at lægge mærke til at de rimer. Rimene fremhæver teksten og de rimende ord.

Enderim, bogstavrim og med musik

Når jeg siger ”rim”, tænker du måske primært på enderim. ”Hjerte-smerte”, ”søger-bøger”, ”imperium-delirium” og den slags. Men det er ikke den eneste form for rim. Ikke den eneste form for poetisk funktion. ’Allitterationer’, også kendt som ’bogstavrim’, er en lige så stærk måde at rime på: ”Fyr og flamme”. ”Tog til tiden”, ”Skrig og skrål” – ord med samme begyndelsesbogstav eller med samme lyde stilles ved siden af hinanden. Halfdans ABC er fuld af dem: ”Bennys bukser brændte…”, ”Norske nisser nyser ikke…”, ”Tulle tog til Tikøb…” osv.

Der kommer desuden hurtigt noget rytme ind i teksten når den rimer. Tydeligst, når der sættes musik til, og rimene bliver en del af en sang.

Rim er en mnemoteknik

En af styrkerne ved rim er at de gør det lettere at huske en tekst.

”Rim og vers er en mnemoteknik, der går helt tilbage til den græske antik. Dengang havde man jo ikke nedskrivningsmedier, så man brugte vers og rim, der gjorde det lettere at huske fortællingerne udenad, så man kunne genfortælle dem”, fortalte professor ved Aarhus Universitet Niels Brügger til Erhverv+ i 2019.

Det er derfor talemåder og ordsprog bruger rim. Både enderim som ”Tab og vind med samme sind”, ”Den der gemmer til natten, gemmer til katten” og ”Øst, vest – hjemme bedst”. Og bogstavrim/allitterationer som ”Gå agurk”, ”Målet helliger midlet” og ”Lige børn leger bedst”. Eller begge dele: ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

Og rim og vers kan derfor være én af grundene til at du stadig kan det meste af teksten til Aquas ”Barbie Girl” selv om du ikke har hørt den i mange år, mens du ikke kan huske din virksomheds værdier som du går forbi i store bogstaver ude på gangen hver dag. Måske er det også derfor Boozt.com synger i deres tv-reklame: ”It’s a passion / it’s a duty / To give you fashion / kids, sports, home and beauty / Fast delivery to your door / Boozt is the Nordic department store …”. De håber formodentlig på at vi synger med – og at vi husker nogle af budskaberne. Fordi de rimer. Og fordi der er sat musik til.

Reklamer der rimer

Rim i reklamer bliver typisk brugt i amatørslogans og håndværkerrim. Du finder dem bl.a. på varebiler og i ovenfor citerede Niels Brüggers bog ”Er gulvet grim og skummel så ring til Hummel” eller Johan Rosdahls ”Hvad hønen er for hanen er Helges ost for ganen”.

Men måske giver de mange halvskæve amatørslogans reelt rimende reklametekster en lidt useriøs aura. De gør det svært at tage sig selv seriøst som reklameprofessionel i et moderne kontormiljø hvis man sidder og rimer hele dagen, og alle opgaver løses med et rim og en sang. Og så er der alligevel en del der faktisk har gjort det seriøst med rim. Og gjort det godt:

”Lagerman – det smager man” – ”BKI, kaffen alle ka’ li’” – ”Ved du hvad det bedste er? Legetøj fra BR”. Og bogstavrim som ”Gammel Dansk gør godt” og ”Intet bord uden Bähnke”.

Og ikke bare i Danmark: ”Gillette, the best a man can get”, “Nothing sucks like an Electrolux”, “Today Tomorrow Toyota”, “Mmm… Marabou” og sågar: “Mars macht mobil bei Arbeit, Sport und Spiel”.

Haribo rimer ikke kun på dansk: ”Haribo, den er go’”, men også på engelsk: ”Kids and grown-ups love it so. The happy world of Haribo” og tysk: ”Haribo macht Kinder froh, und Erwachsene ebenso”.

Rimer på brandet

Bemærk i øvrigt at de professionelle reklameeksempler jeg citerer her, alle har brandnavnet som en del af rimet. Uanset om det er bogstavrim eller enderim. Hvis rimet hjælper med at huske budskabet, og navnet er en del af rimet, husker vi brandet. Et rim som ”Skænk Merrild fordi – det er kaffen alle ka’ li’” ville ikke være lige så stærkt, som BKI’s slogan. Den uengagerede forbruger kunne nemt udskifte navnet med Gevalia eller Nescafé uden at det ændrer rimet. Det kan man ikke når ”kaffen alle ka’ li’”, rimer på BKI.

Der ligger også en effekt i at rimene sidestiller de rimende ord. Og at betydningen af ”ka’ li’” dermed smitter af på BKI, og ”go’” på Haribo.

Rim dig til troværdighed

Ja, ja, tænker du – men de fleste af eksemplerne er jo bedagede. Ud over syngende Boozt.com er der vel ikke mange seriøse, moderne brands der bruger rim. Måske ikke, men måske burde de. For ud over at gøre budskaber lettere at huske, gør rim også budskaber mere troværdige. I hvert fald ifølge et forsøg af Matthew McGlone & Jessica Tofighbakhsh, publiceret i 2000:

”Our results suggest that rhyme, like repetition, affords statements an enhancement in processing fluency that can be misattributed to heightened conviction about their truthfulness.” (McGolne & Tofighbakhsh, 2000, p.424)

Det er altså fordi vores hjerner er dovne. Vi vælger helst den nemme løsning. Og ligesom udsagn vi har hørt mange gange, lettere bliver accepteret som troværdige, bliver udsagn der rimer, opfattet som mere troværdige fordi de er lettere for vores hjerne at bearbejde.

Jeg tager den lige igen: Fordi vores hjerner har lettere ved at bearbejde udsagn der rimer, tillægger vi de rimende udsagn mere troværdighed. Tankevækkende!

Så når vi som forbrugere accepterer, at Gammel Dansk gør godt, at Haribo er go’, og at BKI er kaffen alle ka’ li’, er det altså – blandt andet – fordi rim og bogstavrim gør beskrivelsen af brandet lettere for hjernen at bearbejde.

Det er samme effekt der øger troværdigheden af udsagn der passer til det vi allerede ved. De er lettere at bearbejde – og derfor lettere at acceptere. Læs Morten Münsters bøger hvis du vil vide mere om dén mekanisme.

Her kunne man godt diskutere hvorvidt rim gør føromtalte amatørslogans mere troværdige. Det vil jeg undlade, men dog minde om at der er mange andre faktorer i spil, såsom humor og måske selvironi. Men måske tillægger vi faktisk massøren Peter lidt troværdighed, fordi ”Er kroppen ør – så ring til Peter Massør” rimer?

”Rhyme as reason”

Generelt skal man altid passe på med uforbeholdent at acceptere ethvert amerikansk psykologisk forsøg på collegestuderende. Rim og troværdighed er dog også undersøgt i Norge af Petra Filkuková & Sven Hroar Klempe i et lignende forsøg, publiceret i 2013. Filkuková & Klempe brugte endda (fiktive) slogans i deres undersøgelse. Og deres resultater minder meget om McGolne & Tofighbakhsh’:

”we found a strong preference for rhyming slogans as opposed to their non-rhyming counterparts. Rhymes were rated as more likeable, more original, easier to remember, more suitable for campaigns, more persuasive and more trustworthy.” (Filkuková & Klempe, 2013, p.423)

Så pointen er gentaget af Filkuková & Klempe, og tilmed har effekten på engelsk det bogstavrimende navn ”Rhyme as reason”. Der er med andre ord gode forudsætninger for at vi vil tillægge undersøgelserne troværdighed.

Tro nu ikke at du kan slippe afsted med enhver påstand blot du får den til at rime. ”Du kan trygt være glad for Verden er flad”, gør ikke Jorden mindre rund. Men så alligevel. Måske hjalp bogstavrimet i ”Stop the Steal” med at fastholde Trumptilhængernes tro på egen valgsejr i 2020?

Rim giver en æstetisk oplevelse

Som tekstforfatter – og dermed nok mere end gennemsnitligt opmærksom på sprog og formuleringer – kan jeg kun nyde når reklamer o.lign. leger med sproget. Gerne med elegante rim. Ikke nødvendigvis i sang som Boozt.com, men som i denne efterhånden 10 år gamle McDonalds-reklame, som du kan se på YouTube.

Og man skal i det hele taget ikke undervurdere at formuleringer der giver læsere og lyttere æstetisk smukke oplevelser, også giver værdi. De er rare at læse og gode at have i munden. Lidt ligesom børn kan fascineres af vrøvlevers, kan sproglig elegance og lethed fascinere omkring dit budskab.

Er det bevis – skal alting rime for enhver pris?

Skal alting så rime? Falder forbrugerne i svime hvis hvert budskab er på vers? Måske, men så skal du alligevel være varsom! For det første skal det matche produktet/budskabet og den stemning der hører til. For det andet skal rimene virkelig være elegante – lige så velformulerede som hvis du skriver prosa. Og det er ikke nødvendigvis nemt, hvad eksemplerne i Brüggers ovenfor omtalte bog bevidner. Måske kan du også huske at have krummet tæer, da Søren Pilmark og Natasja Crone rimede sig gennem værtsrollen ved Eurovision i 2001?

Men ja, der er flere der tilkendegiver at du skal rime mere når du skriver. Det kan være svært at rime sig til troværdighed, bevar’s – men du kan også bare kontakte Lars.