Der er ikke noget galt med lange ord. Kun at lange ord kan gøre din tekst sværere at læse.
Jeg er ikke tilhænger af lixtalberegninger, men det grundliggende princip om at det stiller større krav til læserne når en tekst indeholder mange lange ord, er rigtigt nok. Hvorvidt du kan, skal og vil gøre noget ved det, afhænger af hvem du skriver til – og hvad du skriver om.
Helt undgå ord på mere end seks bogstaver er svært. Her har jeg foreløbigt brugt 15, men det eneste reelt svære ord, er måske ”lixtalberegninger”. For det er ikke bare på grund af antallet af bogstaver du skal være varsom med at bruge lange ord!
Ord på dansk bliver lange når vi:
- laver sammensatte ord
- bruger verbalsubstantiver
- er super præcise og faglige
Uendelige sammensatte ord
På dansk laver vi sammensatte ord hele tiden. Kobler ord sammen uden mellemrum, så de bliver længere og længere: ”hjælpemiddellager”, ”hoveddørsnøgle”, ”jordbrugsmaskinføreruddannelsen” og så videre. Sådan er det, og mange af dem volder ikke problemer for læserne. Men nogle gange tager sammensætningen overhånd: Vi sætter flere og flere ord sammen. Hvis ordene endda er lange i forvejen, bliver det svært: ”Informationssikkerhedskoordinator”, ”menneskerettighedskonventionen” og ”medarbejdertilfredshedsundersøgelsesrapport”.
På et tidspunkt var der stor opmærksomhed om ordet ”Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode”, som blev udråbt til det længste danske ord (51 bogstaver), men faktisk giver det ikke rigtig mening at definere det længste danske ord, for vi kan altid sætte noget længere sammen. Tilføje ”-udløbsdatofastsættelse” til speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode for eksempel. Sådan er dansk, men det skal ikke være en konkurrence om at skrive det længste ord – tværtimod. Så hvad kan du gøre for at korte ordene ned:
Mellemrum er ikke løsningen
Du må ikke bare bryde de sammensatte ord op og sætte mellemrum ind som man gør på engelsk. Det smitter af på dansk hvor mange er begyndt også at dele de sammensatte ord. Måske fordi de synes ordene ser lange (og svære) ud. Måske fordi stavekontrollen ikke kender det sammensatte ord. Uanset hvorfor, er det både ukorrekt og forvirrende: Tunge bånd er noget andet end tungebånd, hver dag er ikke hverdag og ordmellemrum er ikke det samme som ord mellem rum. Du kan finde en lang række underholdende eksempler i Facebookgruppen ”Bekæmp malplacerede ordmellemrum”.
Bindestreger kan virke ned-ladende
Det er mindre forkert at sætte en bindestreg ind undervejs i ordet. Det vil sige, det er lovligt i nogle tilfælde, og derfor kan du ofte argumentere for at gøre det i netop dit ord. (Jf. pkt. otte i denne paragraf).
Bindestregerne kan dog virke lidt nedladende over for læseren. Måske minder det lidt for meget om læse-let-bøger for de mindre skoleklasser? Og det kan også være svært at vurdere hvor mange bindestreger der er nødvendige i et ord som jordbrugsmaskinfører-uddannelsen? Jordbrugs-maskinfører-uddannelsen? Jord-brugs-maskin-fører-ud-dannelsen?
Betydningen står til sidst
En af grundene til at de lange, sammensatte ord kan være svære at læse, er at deres betydning kommer til sidst i ordet: lager, nøgle og uddannelse i eksemplerne ovenfor. Det bliver tydeligt når du forsøger at skrive dem om til flere ord. Så begynder du nemlig bagfra.
Det er også en måde at undgå de lange ord på. Altså at skrive ”fortegnelsen over indholdet” i stedet for ”indholdsfortegnelsen”. Eller ”nøgle til hoveddøren” og ”uddannelsen til fører af maskiner ved jordbrug”. Det hjælper, men det skal også give mening. ”Ord der er sat sammen” kan virke klodset i forhold til ”sammensatte ord”, og endnu værre er ”En overgang for gående trafikanter” både mere omstændeligt og måske endda sværere at forstå end ”en fodgængerovergang”. Som jeg antydede i indledningen, er nogle sammensatte ord bare så almindelige at de faktisk ikke er svære at læse.
Vi læser ikke bogstaverne
For heldigvis læser vi jo ikke bogstav for bogstav. Vi affotograferer ordene og genkender dem. Derfor er de sammensatte ord som bliver brugt ofte – spisefrikvarter, fodboldstøvle, jernbaneoverskæring – forholdsvis nemme at læse. Men når vi begynder at konstruere ord – som i speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode og flere af de andre eksempler ovenfor – er læseren nødt til at stoppe op og dekonstruere ordet. Klippe det op i mindre stykker og bagefter sætte dem sammen til en betydning (der som nævnt begynder bagerst i ordet). Og for at kunne det, ender vi næsten med at læse stavelse for stavelse. Det bremser læsningen – flowet – og måske overvejer vi dér om det overhovedet er værd at læse videre.
Så hvad skal du gøre? Du skal være opmærksom på om du har mange lange sammensatte ord i din tekst. Hvor almindelige er de? Og kan du skrive dem om eller udskifte dem med synonymer der er lettere at læse? Og så skal du acceptere resten af dem, og se om der er andre lange ord i din tekst som du kan skrive dig udenom.
Ødelæggende verbalsubstantiveringer
De andre lange ord kan være verbalsubstantiver. Altså udsagnsord (verber) der er omdannet til navneord (substantiver). Det er ofte de ord der ender på –else, -ende, –ing, -ion eller -sel.
Verbalsubstantiver er udbredt i det klassiske kancellisprog hvor man skriver ”Hermed orientering om afgørelse af prioritering i forhold til vaccination” i steder for at skrive ”Vi orienterer her om hvordan vi prioriterer hvem vi vaccinerer først”.
Verbalsubstantiver gør sjældent noget godt for din tekst. Og det er ikke fordi de er lange. Det er fordi de er abstrakte. De skjuler et handlende grundled, og de gør aktive udsagnsord til stillestående navneord.
En hel sætning i ét ord
Udsagnsord giver handling, bevægelse og dynamik i dit sprog. Navneord står stille.
”Grædende børn i skolen” er mindre dramatisk end ”børn græder i skolen”. ”Kom og bliv fotograferet kl. 14” er mere levende end ”fotografering kl. 14”.
Læg mærke til hvordan verbalsubstantivet ”fotografering” erstatter en hel sætning.
Verbalsubstantiver er nemlig en hel sætning i ét ord. De er passive i deres udtryk og skjuler hvem der handler. Når din udlejer skriver ”huslejeforhøjelse”, undlader han at tage ansvar og skrive ”Jeg forhøjer din husleje”. Han er altså ikke bare grisk, han er også en kujon. Huslejeforhøjelse er en ting, ikke en handling udlejer udfører. På den måde gør verbalsubstantiverne en tekst mere abstrakt, og det gør teksten mindre interessant at læse.
Forståelseshæmmende abstraktioner
Faktisk kan verbalsubstantiver gøre din tekst så abstrakt at den bliver svær at forstå fordi det ikke er til at se hvem der gør hvad: ”Opfattelse af orientering” kan lige såvel være ”hvad du opfatter af det jeg siger” som ”hvordan jeg opfatter det du sagde” – eller ”hvad jeg opfatter en orientering bør være”.
Du undgår næppe helt at have verbalsubstantiver i dine tekster. (Lagde du mærke til, at jeg skrev ”handling” og ”bevægelse” om udsagnsord ovenfor?) Nogle af dem er ret almindelige og letlæste. Men hold øje med om du måske gemmer en afsender bag ét af dem, og pas på med at gøre teksten for stillestående.
Fagudtryk behøver ikke være lange for at være svære
Den sidste type lange ord behøver ikke være lange. Det er faglige udtryk og selv om de har en tendens til at blive lange, er det er ikke nødvendigvis længden der gør dem svære at læse.
Mange fagudtryk er sammensatte ord – organisationsudvikling, montageskruer, udligningspotentiale, bl.a. fordi de er konstrueret til at beskrive noget nyt, eller for at kunne være meget præcise. Så vi ved om det er en lægtehammer, en smedehammer, en bænkhammer eller en kuglehammer der er tale om.
Andre fagudryk kommer fra et andet sprog (ofte engelsk), og bliver ikke oversat: Marketing er fuld af dem: corporate branding, linkbuilding. Nogle af dem bliver endda forkortet, så udefrakommende har endnu sværere ved at forstå, hvad de betyder: CVI, CPC, CRM, ROAS osv.
(Her kunne jeg fortælle anekdoten om de to reklamefolk der diskuterede CRM i over en time før det gik op for dem at den ene mente Customer Relationship Marketing og den anden Customer Relationship Management).
Du må gerne bruge fagudtryk – hvis…
Fagord er fine når du kommunikerer med fagfolk. Fordi de er præcise, og fordi fagfolk kan forventes at kende dem. Somme tider er det også ok at bruge fagudtryk når du skal udvise din faglige ekspertise. En læge må gerne kunne ord jeg ikke forstår, for det forsikrer mig om hendes faglighed, men hun skal også kunne forklare mig hvad det betyder så jeg kan forstå det.
Førnævnte speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode ligner et ord inden for et specifikt fagområde. Og det er måske ok at bruge over for de andre regionale djøf’ere (hvis de ellers ved hvad en planlægningsstabiliseringsperiode er for en størrelse). Men hvis borgerne skal kende til tiltag på regionens sundhedsområde, bør du nok finde et andet ord eller 10 for at fortælle hvad du mener.
Du må gerne bruge lange ord
Så hvordan skal du forholde dig til lange ord når du skriver? Afslappet. Vær opmærksom på hvor lange og hvor mange du bruger. Og husk på at de kan gøre din tekst sværere at læse, så der er ingen grund til at bruge flere end nødvendigt. Din sprogbrug skal matche din læser.
Dog – frem for alt – lad være med bevidst at fylde, lange (svære) ord i dine sætninger. I hvert fald hvis dit formål er at formidle et indhold.
Af og til støder man på tekster der ser ud som om skribenten bevidst bruger længere ord og ikke alment kendte fagudryk for enten at virke mere begavet eller få sit indhold til at syne mere nyt og moderne, end begge dele måske reelt er. (Kunne du finde på det?)
Det kan også være et mål med din tekst, men det vil ofte være på bekostning af formidlingen af dens indhold.
Skriv til mig, hvis du skal have hjælp til at komme uden om for mange lange ord. Eller hvis du ønsker at bruge flere lange og svære ord ;-).