Hvorfor du ikke kan bruge lixtal til noget – og hvad du alligevel kan bruge lix til

Bruger nogen virkelig stadig lix? Er det ikke overstået? Du kan i min optik ikke bruge din teksts lixtal til ret meget. Jeg skal straks fortælle hvorfor. Først må jeg hellere slå fast hvad lix er – og så kan jeg passende slutte af med hvad du alligevel kan bruge det til.

Lix er tal for læsbarhed

Lix er en forkortelse af ”læsbarhedsindex”. Det er en matematisk udregning af hvor svært- eller letlæselig en tekst er. Læsbarhed kvantificeret og sat på formel:

Divider antal ord i teksten med antal punktummer i teksten. Læg dertil antal ”lange ord” (dvs. ord over 6 bogstaver) gange 100, og divider med antal ord i teksten.

Lix er udviklet af den svenske pædagog C.H. Björnsson – du kan læse om baggrunden i hans bog ”Læsbarhed” fra 1968 (dansk oversættelse: 1971). Dengang var det manuel optælling af ord, punktummer og bogstaver. I dag kan du finde lixberegnere på nettet som på et øjeblik udregner lixtal for din egen tekst. Der er links til nogle af dem forneden. (Denne tekst har i øvrigt lixtallet 34).

Essensen er at forholdet mellem det gennemsnitlige antal ord mellem hvert punktum og hvor stor en del af ordene der er lange (mere end 6 bogstaver), er afgørende for tekstens læsbarhed. Lixtallet placerer teksten på en læsbarhedsskala: Er det over 60, er teksten meget svær at læse. 50 er svær, 40 middel og 30 let. Er lixtallet 20 eller lavere, er teksten meget let. Lovtekster i den ene ende, Pixi-bøger i den anden.

Dette er Björnssons originale skala (”Læsbarhed”, 1971: p.85) og den du finder på lex.dk. Nogle inddeler skalaen i andre intervaller. Hvis du finder det relevant at diskutere hvorvidt tekst med lix 58 er ”svær” eller ”meget svær” at læse – er du velkommen til at gøre det et eller andet sted.

Lixberegning er ikke umagen værd

Men du kan ikke bruge lixtallet som mere end et fingerpeg. Det er der flere grunde til. Både om ord og om punktummer. Og jeg vil umiddelbart forvente at det er forværret i de automatiserede beregnere. Ved manuel optælling og beregning af læsbarhed kan du kompensere for systemets problemer. Til gengæld er tidsforbruget langt større end nytteværdien.

Vejle er lettere end Middelfart

Og hvad er så problemerne? Jo, for det første er det lettere at undgå ord over seks bogstaver hvis du skriver om æg og ost, end hvis du skriver om spegepølse og leverpostej. Og en beskrivelse af Middelfart eller København vil uvilkårligt få højere lixtal end en tilsvarende beskrivelse af Vejle, Køge eller Ry.

Alt over seks bogstaver er lige svært

For det andet er ordet ”bæredygtighedsprincipper” ifølge lixberegningen lige så svært at læse som ”bæredygtig”. Begge ord har mere end seks bogstaver, og det gør ingen forskel på lixtallet at det ene har 24 bogstaver, mens det andet kun har 10.

Det betyder at sætningen: ”En virksomhed der producerer plastik efter gennemført bæredygtige principper.” som har mange lange ord, får lixtallet 76 (meget svær), hvorimod sætningen ”En plastproduktionsvirksomhed der i daglig drift lever efter bæredygtighedsprincipper.” har lixtallet 31 (let) fordi kun to af ordene er lange. Lixtallet lægger nemlig ikke mærke til, at de to ord er så lange at de alene gør sætningen svær at læse.

Ingen forskel på fremmedord og hverdagssprog

For det tredje forholder lix sig ikke til om ord er hverdagsord eller fremmedord. Det betyder ikke noget om jeg skriver ”sammenhæng” eller ”kohærens”, da begge ord er over seks bogstaver. Ja, faktisk er ”oktroj” og ”stev” mere læsbare i lixberegningen end ”hvordan” og ”telefon”. (Du må selv om hvilke af de fire ord du slår op). Her er jeg lige ved at sidestille læsbarhed med forståelse – men kun lige ved. Det er lettere at læse en sætning med ord du kender og ved hvad betyder, og som du kan udtale. Kan du f.eks. læse en sætning på finsk lige så hurtigt som en på dansk?

Forkortelser tæller som punktum

For det fjerde tager de fleste lixberegnere ikke hensyn til at du bruger forkortelser. De tæller bare punktummer: ”Prisen er 25.549 kr. p.a.” har lavere lixtal (2) end ”Prisen er 25549 kroner om året.” (6) – uagtet, at forkortelser kan gøre din tekst sværere at læse. Og uagtet hvor lange ord der gemmer sig i f.eks., adm.dir. og o.l.

Udråbs- og spørgsmålstegn tæller også som punktummer og er forholdsvis lette at tage højde for. Kolon tæller derimod kun som punktum i lixberegning når der er stort begyndelsesbogstav efter. Med mindre det kun er fordi der står et navn efter kolonet.

Sætninger er svære blot fordi de er lange

Desuden hævder lix at en sætnings længde alene afgør om den er let eller svær at læse. Det er korrekt, at korte sætninger er lettere at overskue end lange og derfor lettere at læse. Men der er forskel på hvor svære lange sætninger er.

Denne sætning med 17 ord er ikke helt let at læse: ”Bageren, der bor efter svinget i Nørregade, hvor du kan købe kringler og julekager, giver ikke kredit.” Mens en anden sætning med lidt flere ord er noget lettere: ”Du kan ikke få kredit, når du køber kringler og julekager hos bageren, der bor i Nørregade, hvor vejen har slået et sving.”. Den første sætning er knudret og har flere indskud. Den anden er mere ligetil at læse. Lix er ligeglad.

En sætning og et punktum

Og endelig er der spørgsmålet om hvorvidt ”en sætning” nødvendigvis står mellem to punktummer. Eller kan være spredt mellem flere. Og kan der mon være flere sætninger uden punktum imellem, eller er det helt utænkeligt? Jeg vil ikke gå ind i en lang grammatisk redegørelse, men blot konstatere at antallet af punktummer er en forsimplet måde at tælle og bedømme sætninger. Hvis. Jeg. Skrev. Med. Punktum. Efter. Alle. Ord. Ville. Mit. Lixtal. Blive. Lavt. Mens. Min. Læser. Ville. Blive. Irriteret.

Jagten på det lave lixtal

Ud over de rent mekaniske problemer ved beregningen, kan lixtal give andre problemer:

Hen over én af nettets lixberegnere står overskriften: ”Målret din tekst til din målgruppe med Danmarks i al ubeskedenhed bedste lixtalberegner – udviklet af os til dig.” Jeg fremhæver den her fordi overskriften har et lixtal på 46, og dermed er ”svær” at læse. Det gør den nemlig til et eksempel på en faldgrube lixberegnere lokker dig i. Hvis du trak bare en anelse på smilebåndet over en svært læsbar overskrift til en lixberegner, så er du forledt til at mene at alle (formidlende/kommercielle) tekster bør have lave lixtal.

Det gør de ikke. De skal bare matche målgruppen. I dette eksempel er det brugere af en lixberegner, og vi kan vel godt forvente at de er i stand til at læse en svær overskrift.

Som Björnsson formulerer det: ”…at skrive let er ikke i sig selv godt. Lige så lidt er en svær tekst dårlig, bare fordi den er svær. Henvender man sig til en kvalificeret kreds af læsere, er det helt i sin orden at skrive et ”svært sprog”.” (Björnsson: ”Læsbarhed”, 1971, p.17)

Overskriftens høje lixtal skyldes i øvrigt, at lix – og dermed ”Danmarks i al ubeskedenhed bedste lixtalberegner” – ikke opfatter tankestregen som en pause der hjælper læsningen ligesom et punktum. Prøv selv at udskifte tankestregen med et punktum, og se hvad der sker med lixtallet.

Hvad kan du så bruge lix til?

Retfærdighedsvis bør jeg nævne at flere af lixtallets problemer reduceres ved lange tekster. Lixtallet for en roman kan være mere retvisende end lixtal for en overskrift, statusopdatering eller sætning.

Og når jeg siger at du ikke kan bruge lixtal til noget, men alligevel kan bruge lix til lidt, er det fordi du kan bruge tanken bag. Det er faktisk lettere og mere udbytterigt at du læser din tekst igennem med blik for de parametre lixtallet forsøger at pege på. Altså:

  • Har du lange sætninger?
  • Har du mange lange ord?

Det er lidt som at lave manuel optælling og lixberegning – bare uden tal, regnestykke og facit. I stedet for at udregne et tal skal du vurdere om dine lange sætninger er knudrede at læse, og om dine lange ord (og korte ord) er forståelige for dine læsere – og dermed lette at læse. Og så ændre ord og sætningslængder hvis der er behov. (Jeg skal nok uddybe både lange ord og lange sætninger en anden gang).

Dyrk læseværdighed – ikke kun læsbarhed

Som skribent skal du ikke lægge vægt på lixtallet mens du skriver. Med C.H. Björnssons egne ord: ”Hvis man nemlig lod læsbarhedsundersøgelsen og dens talværdier direkte påvirke den enkelte periode og det enkelte ord, ville det kunne resultere i en mekanisk stil. Risikoen for, at sproget forarmes og individuelle særegenheder udviskes, bliver da overhængende.” (Björnsson: ”Læsbarhed”, 1971 p. 129)

Selv om læsbarheden er vigtig i formidlende og kommercielle tekster, er det ikke alfa og omega. Det er vigtigere at du skriver levende og interessant – og at du har noget indhold, der er værd at læse. Du skal altså (også) fokusere på læseværdigheden frem for (kun) på læsbarheden. Kontakt mig, hvis du vil have hjælp til det.

Her kan du beregne lix

Hvis du stadig har lyst til at finde lixtal, kommer her de links til lixberegnere jeg lovede ovenfor. Mens du undersøger hvilken du bedst kan lide at bruge, kan du spekulere over om der er mange lix-beregnere på nettet fordi de er nyttige at bruge, eller fordi lixberegning er den vurdering af læsbarhed som computere kan finde ud af.

Skriv et svar