…men de giver nogle underholdende eksempler…
Stavefejl i din tekst ødelægger din troværdighed. Sådan lyder et dogme der trives blandt journalister, tekstforfattere og andre skribenter. Men er det primært når du skriver til ældre målgrupper? Og er det kun på print, eller gælder det også på de hurtige, sociale medier?
Jonas Nygaard Blom og Michael Ejstrup har undersøgt Læsernes holdninger til journalisters stavefejl i digitale medier og samlet resultaterne i en artikel (2019, Syddansk Universitet). Konklusionen her lyder (p.129):
”at deltagerne altovervejende mener, det er mere end vigtigt, at journalister staver korrekt. Kun en lille gruppe giver udtryk for den modsatte holdning. Ifølge flertallet kan stavefejlene ikke blot påvirke afkodningen og forståelsen af teksten, men også tilliden til journalisterne og tekstens indhold.”
Så det er ikke kun tilliden til afsender og indhold der er i fare. Det er også både læsningen og forståelsen der er truet, når teksten er fejlfyldt. Lad os se nogle eksempler.
Utroværdigt, useriøst og tab af tillid til afsender
Tab af troværdighed og tegn på manglende seriøsitet giver dit budskab alvorlige problemer. Hvad nytter det at have noget på hjerte hvis læserne ikke har tillid til hverken afsender eller indhold fordi der har sneget sig nogle dumme stavefejl ind i teksten? Det er for eksempel svært at blive taget seriøst når man kalder Ole Olsen for en legende, men staver hans navn forkert:
Afsenderens troværdighed er især i fare når det handler om kompetence og uddannelse:
Og slåfejl i ordet ”kvalitet” er lige så ødelæggende for læserens tillid:
Det gælder også alle os der sælger kommunikationsydelser. (Især når vi skriver om retskrivning – så jeg forventer at høre fra alle der finder en fejl i denne tekst :-)). Som et reklamebureau skriver:
Så det er virkelig ærgerligt at der mangler et komma i lige netop dét afsnit. Et online-bureau søgte en tekstforfatter, men ikke til at skrive fængende:
Et andet reklamebureau skrev i et opslag på Facebook:
Og selv i et så uformelt og hurtigt medie som Facebook går fejl ud over troværdigheden. I en undersøgelse fra 2014 af unges holdning til stavefejl i statusopdateringer på Facebook er de unge mere kritiske over for fejl der tyder på uvidenhed, end fejl der tyder på dovenskab. At lave stavefejl – især i ord de unge mener, man bør kunne – er altså værre end at lave sjuske- og slåfejl.
Det er vel at mærke unge mellem 15 og 22 som bemærker stavefejl og dømmer afsenderen som utjekket og dum. Andetsteds har Dansk Sprognævn konstateret at ældre læsere generelt har en mere konservativ sprogholdning end yngre.
Distraherer / fjerner fokus / irriterer
Et andet problem ved slå- og stavefejl er at de stjæler opmærksomheden. Læseren snubler over fejlen, bliver afbrudt i sin læsning og husker måske fejlen bedre end indholdet. Det sker især når fejl gør teksten morsom – som når et bogstav for meget får velgørenhed til at lyde som en ulykkelig skæbne:
Eller når et voldeligt indbrud i en mondæn villa bliver lidt mindre farligt, men til gengæld mere velklædt:
Det kan også være teksten bare er svær at læse fordi der er mange fejl som distraherer og irriterer læseren:
Somme tider får slå- eller stavefejl det endda til at se ud som om skribenter bruger ord og udtryk de ikke kender. Om læserne så krummer tæer eller vejrer morgenluft og lader fanen vaje:
Misforståelser / meningsforstyrrelser / svært at forstå
Det kan også være svært at forstå indholdet hvis et fejlskrevet ord ændrer betydningen af sætningen. For eksempel når ét forkert bogstav i en slids giver en uheldig betydning:
Eller når der mangler et bogstav i en pendel så den får kittel og stort nøglebundt:
Problemet opstår når fejlen resulterer i et andet ord som umiddelbart giver mening. Så man først læser uanfægtet videre, men siden går forvirret i stå:
Eller man oversætter et ord forkert og i stedet skriver et ord som betyder noget helt andet:
Skidt, selv om vi måske forstår alligevel
De fleste er gode til at læse henover slåfejl. Vi læser ikke bogstav for bogstav, men affotograferer ordene, så hvis skriftbilledet ligner det sædvanlige, opdager vi måske slet ikke at der er byttet om på to bogstaver – ”Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy…”. Det er derfor det er svært at læse korrektur – især på tekst du selv har skrevet.
Men selv om det – oftest – er muligt at forstå meningen, gør slå- og stavefejl stadig teksten sværere at læse. Og som afsender har du sjældent interesse i at gøre dit indhold svært tilgængeligt for læserne.
I et større perspektiv bliver vores sprog fattigere og mindre nuanceret når vi ikke kender forskel på ”får” og ”for”, ”vejre” og ”vaje” eller ”vænne” og ”vende”, men bruger dem i flæng – eller kun det ene af dem. Det bliver sværere både at udtrykke sig præcist og forstå hinanden.
Vi har lært at det er vigtigt at stave rigtigt
Og så er vi opdraget til at retskrivning er vigtigt: Diktat, stave- og læseprøver op gennem skoleårene lærer os at forkert er dårligt, og rigtigt er godt. Måske derfor får andres stavefejl os til at føle os klogere og bedre end skribenten – som om vi deltog i en stavekonkurrence. Og derudfra vurderer vi så hans eller hendes almene kundskaber og viden – og troværdighed. Ligesom de unge i undersøgelsen om fejl i Facebook-opslag. Uagtet at man kan være en strålende pædagog, kok eller HR-chef uden at være eminent til at stave – eller klare sig som Albert Einstein, John Lennon og Richard Branson.
Det skal tilføjes om Blom og Ejstrups undersøgelse, som jeg indledte med, at de – for at få deltagere med gode stavekompetencer – har mange dansklærere og journalister blandt undersøgelsens deltagere. To faggrupper der er uddannet til at det er vigtigt at stave korrekt. Selv om det måske gør undersøgelsens resultater mere entydige, mener jeg stadig at konklusionen er troværdig (p.130):
”Stavefejl kan i værste fald føre til, at folk ikke tror på, hvad der står i artiklerne, og ikke stoler på journalisterne.”
I hvert fald er der ingen grund til at løbe risikoen for at virke useriøs, utroværdig og gøre læsningen og forståelsen sværere, hvis det blot handler om at læse korrektur.
Det var ikke for at hænge nogen ud
Og ja, jeg har stjålet de eksempler jeg bruger her, for at illustrere pointerne – og for at underholde. Meningen er dog ikke at udstille eller udskamme andre skribenter – jeg håber faktisk at du ikke har genkendt en eneste af afsenderne. Hvis du er typen der gerne vil udskamme fejl, kan du få afløb for det i gruppen ”Jeg dømmer dig når du staver forkert” på Facebook. Den har lige nu over 17.000 medlemmer, og du bør undgå slå- og stavefejl alene for ikke at blive udstillet dér.
Kontakt mig hvis du finder slåfejl på mit website, hvis du har flere gode eksempler – eller hvis jeg skal hjælpe dig med en troværdig tekst.