Det er uinteressant hvor lange dine sætninger er. Det er ikke værd at skrive om – og slet ikke værd at læse om. Hverken i korte eller lange sætninger. Punktummer kan være interessante. Men sætninger? Det bliver hurtigt teknisk. Grammatisk og en anelse abstrakt. Og kun værd at læse hvis du er meget sprogligt interesseret! Det er de fleste af dine læsere ikke. De er faktisk ret ligeglade med hvor lange dine sætninger er, så længe de er til at læse, holde rede i – og forstå. Ja, faktisk vil jeg påstå at hvis dine læsere bemærker hvor lange eller korte dine sætninger er, lader dit indhold noget tilbage at ønske. (Med mindre du skriver enten meget ekvilibristisk, meget monotont – eller om hvor lange sætninger må være).
Punktummer derimod. Punktummer kan du bruge til noget. Du kan understrege dine pointer, dirigere med rytme, hastighed og andre virkemidler, bare ved at bruge punktummer… Og det er uanset om sætningerne er korte eller lange, og hvor mange ord der er mellem dine punktummer. Eller måske netop derfor.
Hvad er en sætning?
Men lad os lige lave dit livs korteste grammatikkursus: Hvad er egentlig en sætning? Det er nemlig ikke blot det der står mellem to punktummer. Og så måske alligevel, men det vender jeg tilbage til. Rent grammatisk er en sætning defineret ved at indeholde et udsagnsled og et dertil hørende grundled. En sætning udgør en sammenhængende mening – udsagnsleddet beskriver at grundleddet gør et eller andet. (Læs mere på Sproget.dk om hvad en sætning er i dansk grammatik). Ofte står en sætning mellem to punktummer. Men som i ”Musikken spiller, og gæsterne danser”, kan der sagtens være flere sætninger mellem to punktummer. Eller (som her) punktum midt i en sætning. Så selv om punktummer ofte afslutter sætninger, handler sætninger faktisk ikke om punktummer: ”intet tegn kan ændre på den indre grammatiske sammenhæng” som Kirsten Rask så kontant skriver i sin bog ”Sprogets kreative resurser – skriv så det synger! En håndbog i stilistik”.
Men den indre grammatiske sammenhæng alene er knap så interessant. Når du formidler, handler det mere om betydning, indhold og budskab.
Ord mellem punktummer
Ved lixberegninger tæller man punktummer i stedet for at tælle sætninger. En genvej hvor gærdet er lavest, fordi det er lettere (hurtigere) at håndtere, og vi er fri for at diskutere hovedsætninger og bisætninger som jeg end ikke nævnte i lyngrammatikken ovenfor.
Og selv om jeg ikke mener lix kan bruges til ret meget, er der et gran sandhed i at vægte punktummerne over sætningerne. I hvert fald i formidlingssammenhæng. For dine læsere lægger givetvis mere mærke til at du har sat et punktum, end hvor mange udsagnsled og grundled du har brugt, og om punktummet indeholder hele, halve eller flere (grammatiske) sætninger. For læserne er dit punktum en stopklods. En pause, en vejrtrækning og et lille hvil – måske plads til lidt eftertanke – inden han eller hun går videre i teksten. Så for din læser er et punktum, ofte, lig med en sætning – altså en sammenhængende mening. (Med mindre, selvfølgelig, din læser er grammatiklærer).
Punktum. Punktum, komma – tankestreg
Punktum er faktisk ét af de stærkeste tegn du har, når du skriver. Så stærkt, at der også er nogle der bruger det mundtligt for at lukke for yderligere diskussion: ”Du må ikke få en pony – punktum!” (og jeg sætter uvilkårligt et udråbstegn bagefter). Punktum afslutter. Lukker udsagnet. Punktum stopper læseren et kort øjeblik – uanset om det er en afsluttet grammatisk sætning før punktummet. Så du kan bruge punktummer til at lave rytme i læsningen af din tekst. Understrege pointer. Understrege gentagelser. Modsætninger.
De korte punktummer
Du kan bruge et punktum til at understrege en gentagelse af en pointe: ”Hvert minut dør seks børn af sult. Hvert minut.” Punktummet forstærker pointen – tankestreger kan måske give samme effekt, men kommaer slet ikke: ”Hvert minut dør seks børn af sult, hvert minut.” har ikke samme effekt – det virker bare underligt.
Enkelte ord mellem to punktummer får også mere vægt. Måske fordi vi som læsere forventer noget længere inden næste stop og derfor stopper ekstra op. Måske fordi vi opfatter det mellem punktummer som en meningsenhed, og en ultrakort meningsenhed som kondenseret og dermed vægtig. Måske. Og måske bare fordi det korte udsagn er i stærk kontrast til de længere sætninger der står omkring: ”Selv i vores moderne verden er der nogle steder stadig mennesker, der sulter. Især børn. Faktisk dør der i gennemsnit seks børn af sult hvert minut.”
Du kan også bruge punktummet til at forstærke din opremsning, sammenligning m.m. Fordi den pause punktummet giver, er med til at gøre sidestilingen tydelig: ”Hvert minut dør et barn af sult. Hvert minut bliver over 2 tons mad smidt ud.”
(NB! Dette er sproglige eksempler – tjek fakta om sult og madspild andetsteds!)
Fra langsommelig til stakåndet
En anden måde du kan bruge punktummer aktivt, er til at tilpasse hastigheden i din handling. En række korte punktummer er hurtige. Næsten stakåndede. Derimod sætter mange ord inden næste punktum tempoet ned – alene fordi det tager længere tid at læse mellem hvert punktum, opleves teksten langsommere.
Sammenlign f.eks. tempoet i:
”Satte mig pludselig op. Havde ikke hørt vækkeuret. Klokken? Alt for mange! Sprang ud på gulvet. Bukser, trøje, sko – taske. Ud ad døren. Ud på gaden. Bussen ved stoppestedet. To spring. Dørene lukker. Satans!”
Med tempoet i:
”Jeg satte mig pludselig op i sengen. Jeg måtte have overhørt vækkeuret for klokken var blevet mange – den var faktisk blevet alt for mange. Uden at tøve sprang jeg ud af sengen og fandt mine bukser og min trøje som jeg tog på, hvorefter jeg stak i skoene uden at binde snørebåndene. Jeg greb min taske og skyndte mig ud ad døren så hurtigt jeg kunne. Da jeg kom ud på gaden, kunne jeg se at bussen allerede holdt ved stoppestedet, så jeg måtte virkelig skynde mig. Jeg satte i løb og var henne ved stoppestedet i to spring, men dørene lukkede lige foran næsen på mig hvilket fik mig til at bande højlydt.”
Struktur og orden
Generelt er punktummer med til at organisere din tekst. De skaber struktur, samler meningsenheder – sætninger – og adskiller dem fra andre. De er med til at gøre teksten både læselig, overskuelig og forståelig. Også selv om du måske ikke vil bruge dem aktivt. Så lad mig sparke et par tommelfingerregler ind. Og så er det jeg tillader mig at lade som om at det der står mellem to punktummer, er en sætning.
Hvor mange ord skal du have mellem punktummerne?
– Skriv højst 20 ord mellem to punktummer, anbefaler Carsten Lynge i sin klassiske danske bog om at skrive bedre reklametekster. Det lyder fornuftigt, men jeg skal åbent indrømme at jeg sjældent tæller ordene mellem mine. Det præcise antal ord mellem hvert punktum er nemlig ikke super vigtigt. Der skal være præcis det antal ord der er behov for, og hvis du ikke har en særlig grund til det modsatte, skal der også gerne være et varierende antal ord mellem hvert punktum.
Du kan teste dine sætningers længde ved at læse din tekst højt. Hvis du løber tør for luft inden du når hen til næste punktum, og er nødt til at lave en pause hvor du kan trække vejret, kan det være du skal sætte et punktum eller to undervejs – af og til er der allerede et komma, en tankestreg eller et andet tegn som også kan give en pause til at få luft. Eller omformuler dig. Den foregående 60 ord lange sætning kunne også skrives: Løber du tør for luft inden du er færdig? Så sæt et punktum eller to undervejs hvor læserne kan trække vejret.
Der er desuden mindst to grunde til at lange sætninger (mange ord mellem punktummer) kan være svære at læse. Det handler dog ikke om hvorvidt de indeholder mere eller mindre end 20 ord. Til gengæld er det værd at være opmærksom på når du skriver:
Sætninger med forvægt
I begyndelsen fik jeg nævnt at det er udsagnsleddet der definerer sætningen. Det er også udsagnsleddet der fortæller læseren hvad din sætning handler om. Og jo længere henne i sætningen udsagnsleddet kommer, jo mere skal læseren holde styr på inden udsagnsleddet forankrer handlingen. Det giver sætninger med ”forvægt”, som det hedder på fagsprog, og de er svære at læse – især hvis de er lange.
Det varer f.eks. længe før du som læser ved hvad der sker her: ”En mand med en sort hat på hovedet og en pjusket, rød papegøje siddende på skulderen af sin slidte gamle frakke kom ind gennem døren”. Hvis udsagnsleddet står tidligt i sætningen, ved læseren hurtigere om manden kommer, går, falder om eller synger. ”Ind gennem døren kom en mand med en pjusket, rød…” Eller med flere punktummer: ”Der kom en mand ind gennem døren. Han havde en sort hat på hovedet, og der sad en pjusket …”
Men selv om sætninger med forvægt – med ’vægten’ af indholdet foran udsagnsleddet – kan være sværere at læse end sætninger med ”bagvægt” – ”’vægten’ af indholdet bagved udsagnsleddet – betyder det ikke at du aldrig skal skrive dem. (Jeg skrev én lige dér – kunne du mærke det?)
Tøvende, udsættende sætningskonstruktion
Dels risikerer du at din tekst bliver monoton og kedsommelig hvis alle sætninger har udsagnsleddet stående i begyndelsen. Og dels kan du bruge forvægten aktivt. Ikke blot som det typisk ser ud i juridiske tekster der indledes med: ”Hvis [en lang forklaring] er opfyldt, og det ikke [en lang række forbehold], så gælder at…”. Du kan udnytte den sene afsløring af pointen til at skabe utålmodighed, opbygge spænding eller en anden stemning du ønsker i din tekst:
”Selv om du er sulten, og selv om det er din fødselsdag, og selv om du elsker lagkage og fordi du har mange gæster, og er opdraget til at være høflig, må du vente til det er din tur”. Eller nyd hvordan Ludvig Holstein i sit digt ”Torden” venter til slutningen af ottende strofe med at forløse indholdet – det svarer næsten til hvordan en lummervarm sommerdag bliver mere og mere trykkende inden den bliver brudt af et uvejr.
Mange indskudte sætninger
Hvis din sætning har mange indskudte sætninger, bliver den både lang og sværere at læse. Det kan simpelthen være svært at holde rede i mange indskudte sætninger og bemærkninger: ”Det er så her jeg hvis jeg uden at støde nogen, for det er bestemt ikke meningen – ikke her i hvert fald – må være så fri, forudsat det altså stadig den dag i dag, ”i disse tider”, kan kaldes frihed, tillader mig selv at bruge det i nogens øjne efterhånden forkætrede ord ”ronkedor”, lånt fra dyrenes verden, om min ellers på ingen måde dyriske modpart der dog for mig at se i hvert fald i dette tilfælde argumenterer som en sådan.”
Indskudte sætninger kan i sig selv give forvægt i din sætning, men indskuddene kan være lige så forvirrende efter eller mellem udsagns- og grundleddet.
Lige som ved forvægt kræver de mange indskud at læseren kan bevare overblikket og holde mange oplysninger i hovedet, inden de forankres i sætningens afslutning. De indskudte sætninger gør det sværere at holde rede på hvad der refererer til hvad. Og hvad sætningen egentlig begyndte med. Af og til støder man sågar på en tekst hvor selv dens forfatter efter mange indskud ser ud til at have glemt hvad sætningen blev indledt med for 10 linjer siden. Mit eksempel ovenfor kunne være formuleret som ”Jeg synes min modpart argumenterer som en gammel hanelefant”.
Hvor lange må dine sætninger da være?
Så – for nu at summere lidt op: Dine sætninger (antal ord mellem punktummer) må være lige så lange og korte som du har lyst til. Varier gerne hvor lange de er! Vær opmærksom på om du har pauser (= punktummer) nok til at trække vejret hvis du skal læse dine tekst højt. Du må gerne have mange ord mellem dine punktummer, men det stiller krav til hvordan dine sætninger er bygget op. Hvor meget din læser skal holde i hovedet inden din sætnings indhold bliver tydeligt. Inden udsagnsleddet. Pas med andre ord på for meget forvægt og flere indskudte sætninger.
Prøv også at bruge dine punktummer aktivt. Prøv at udnytte den rytme punktummerne laver i din sætning til at støtte dit indhold og dit budskab. Det er ikke altid det giver mening. Men det er for det meste interessant! Og – det var jeg lige ved at glemme – kontakt en tekstforfatter, det kunne være mig, hvis du vil have hjælp til formulering af budskaber og tekster i læsbare sætninger.